Gå til hovedindhold

Dit barns faglige udvikling

På Kløverskolen har vi valgt at udvikle en bred profil, hvor innovation og aktiv læring er i centrum.

Indhold

    Det betyder at alle børn og unge fra 0.-9. klasse arbejder sammen og alene med projekter, hvor de undersøger virkelige problemstillinger, udvikler og formidler deres produkter til et publikum. Undervejs får de feedback og tid til refleksion med lærere og pædagoger.

    Profilen har vi valgt, fordi erfaringer viser at en undersøgelsesorienteret undervisning kan løfte børn fagligt. Samtidig vil vi styrke børns motivation for at lære og handle aktivt, på alle årgange.

    Lærere og pædagoger samarbejder på tværs – og de inddrager bygninger, udearealer, beboere, lokale fællesskaber og erhvervsliv i lokalområdet for at skabe motiverende projekter og løsninger.

    Alle børn og unge skal på den måde udvikle gåpåmod og de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt i livet.

    Sidst opdateret: 26. september 2024