Gå til hovedindhold

Før dit barn starter på Kløverskolen- overgang fra dagtilbud til skole

Når dit barn møder Kløverskolen inden første skoledag - både med og uden forældre - er det med til at sikre en god og tryg skolestart.

Indhold

    Børnehavens storbørnsgruppe er på besøg

    Storbørnsgruppen er på besøg på skolen i uge 45 og uge 46. Storbørnsgruppen er delt i mindre grupper og vil sammen med kendte voksne fra børnehaven komme på besøg på skolen. Hver gruppe kommer på skolen to formiddage.

    I uge 18 kommer hele storbørnsgruppen på skolen hver dag fra kl. 9.00 - 12.00.

    Derudover er der førskole Ellehøj/Kløverskolen i uge 25 hvor kommende indskrevne skolestartere er på skolen hele ugen.

    Informationsmøde for forældre

    Der afholdes informationsmøde i oktober - dato og sted kommer senere.

    Kom og se din skole

    Alle er velkomne til at besøge Ellehøjskolen inden skolestart august 2025, men på nuværende tidspunkt (efteråret 2024) kan vi desværre ikke sige hvornår man kan komme ind og se den nye skole.

    Vi viser billeder og film fra byggeriet til informationsmøderne.

    Indskrivning

    Skoleindskrivning sker digitalt. Der kommer mere information om skoleindskrivningen i Digital Post.

    Overlevering fra børnehaven til skolen

    Børnehaven laver overgangsbeskrivelser til skolen og vi holder overleveringsmøder for de børn, som har brug for særlig opmærksomhed i forbindelse med skolestart. 

    Du er som forælder altid velkommen til at bede om et overleveringsmøde.

    Besøg i børnehaveklassen med børnehaven

    Besøget i børnehaveklassen sker i forbindelse med storbørnsgruppens på besøg i uge 18.

    Goddag-til-skolen for børn og forældre

    Vi indkalder til goddag-til-skolen møde den sidste uge i juni 2025. Vi håber at mødet kan blive holdt på Kløverskolen.

    Ofte stillede spørgsmål om overgangen til skole

    Dit barn kan starte i skole det kalenderår barnet fylder 6 år.

    Når dit barn begynder at interesse sig for bogstaver og tal er barnet ved at være klar til 0.klasse.

    Det vil være en stor hjælp hvis dit barn selv kan tage sko og tøj på samt klare toiletbesøg.

    Du kan med fordel styrke dit barns sprog ved at tale med barnet om hverdagen i børnehaven, lade barnet deltage i madlavningen og borddækning samt tale sammen i spisesituationer.

    Spisesituationerne kan også bruges til at øve barnet i at vente på tur og lytte.

    Lav legeaftaler med kammerater fra børnehaven og lad børnene lege sammen, bygge Lego, tegne, spille spil mm.

    Hvis du er i tvivl, så tal med børnehaven eller kontakt skolen.

    Sidst opdateret: 26. november 2024